Jeg ved ikke hvornår mit første stress dukkede op. Men efter min mor døde her i sommers, så har jeg været meget i tænkeboksen, og har den mistanke om at det faktisk er min mor som først givet mig stress.
Vi børn havde hele tiden dette over vores hovede at vi skulle være ordenligt, tale ordenligt, være pænt klædt på. Se pæne ud, i den hendes verden at se pæn ud. Håber at du kan følge mig, men hun havde en forstilling om hvordan man skulle se ud i hendes verden.
Hun var tit efter mig at jeg skulle have kort hår. Nu kan jeg bedst li mig selv med langt hår. Så var jeg for tyk.
Min lillesøster var meget overvægtig og mor var meget på nakken af hende. Jeg kan huske at hun fik sagt at hun blev nød til at få fat i et cirkustelt, så hun kunne lave en konfirmationskjole til hende. Det blev min søster meget ked af over.
Men jeg følte at jeg ikke var god nok og blev nok derfor den gode datter som gjorde som der blev sagt, så jeg kunne tilfredsstille min mor. Men på den tilside satte jeg så min egne behov.
Det var så også det der skete da jeg fandt, dengang en sød kæreste. Som dog desværre havde en ret dominerende side af sig selv. Og igen som ved min mor, så gjorde jeg også alt hvad jeg kunne for at stille ham tilfreds og han var stolt af mig. I hans verden blev jeg en superwomen. jeg kunne jo alt hvad han bad om. Jeg blev edda nød til at blive bedre endnu, for hver gang jeg skulle ud og handle. Så jeg blev hurtigere og hurtigere. Han tog tid på mig, men han skældte også meget ud og råbte af mig. Jeg fik stress, som så satte sig på min krop som kløe. Jeg kradrede mig til blods på ryggen, under mine bryster, mit skridt. Mine menstruationer forsvandt for en del måneder. Søvnløshed, trøstespisning, opkast, gråd .... listen er lang.
Jeg blev nervøs og var bange for at skuffe ham. Hans krav og forventninger var alt for store og naturligvis gik det galt. Men han gjorde en stor fejl. Via hans sukkersyge, som han ikke passede ordenligt. Så fik han sår på benet og der gik koldbrand i det. Han fik her også kort tid efter konstateret at han var ekstrem svagsende og blind på det andet øje. Så fik han en blodprop i hjernen, og så var det slut. Jeg kunne ikke mere.
Via en nyeinfektion kom han på aflastning og idag bor han på et bosted for hjerneskadede.
Jeg er fri som fuglen, men det har haft sin pris.
